Forlaget Umpff

Queenie - Harlems gudmoder

QUEENIE - HARLEMS GUDMODER


Skrevet af Aurélie Lévy

og Elizabeth Colomba

Tegnet af Elizabeth Colomba

Oversat af Marlene Wulff Olsen


168 sider. s/h. indbundet

21x26 cm

ISBN 978-87-94265-03-4

© ANNE CARRIERE, by Colomba & Lévy


En graphic novel bygget over den virkelige historie om Stephanie St. Clair, plantagepigen fra Martinique, der rejste sig som dronningen af undergrunds-lotteri i Harlem og blev indædt fortaler for det afroamerikanske samfunds rettigheder og kvinders muligheder.


Det er en fortælling om den sammensatte kvinde, der havde markant betydning på begge sider af loven og stod op imod Dutch Schultz, Lucky Luciano og andre hårdkogte gangstertyper.


Hun var selv en ubarmhjertig mafiaboss, men også en af de første afroamerikanske feminister. En af de få gangstere fra forbudstiden, der døde af alderdom.


Et fængslende biografisk værk i sort/hvid streg om en særligt fascinerende kvinde, der fortjener at blive genopdaget. Tegnet og fortalt af det uventede par, franske Aurélie Lévy, der har skrevet flere bøger og instrueret film og kunstmaler Elizabeth Colomba fra Martinique, der lever i Harlem. Hun maler afroamerikanere i historiske omgivelser for, at de kan genvinde deres ret og plads.


Medierne skriver om Queenie -  Harlems gudmoder:


”’Queenie – Harlems gudmoder’ giver smæk for skillingen i stiligt sort-hvidt periodedrama”.

"Elizabeth Colomba og Aurélie Lévy leverer klassisk noir med et sikkert blik for deres enestående cool og kampklare helt”. 
- Politiken / Felix Rothstein


5/6 stjerner
"'Queenie' er voldsom god."
"Hvis denne bog er et udtryk for Umpffs repertoire, eller et udtryk for deres tegneserielitterære ambitioner, så er det en imponerende start."
- Serieland.dk / Berti Stravonsky


5/6 stjerner

"Sammen har de to kvinder skabt et velfortalt værk i klassisk sort-hvid stil med barske skygger og stramme linjer, der passer fint til de hårdkogte mennesker, der portrætteres."

"Alt ved “Queenie”, altså bogen, er gennemarbejdet, lige fra dens lækre hardcover ydre med gulddetaljer og spillekortreferencer, til dens dybdegående introskriv, dens persongalleri og dens ordliste."

Nummer9 / Cecilie "Q" Maintz Thorsen


"Denne smukke graphic novel passer perfekt til øjeblikkets momentum, hvor kvindelige figurer fra historien bliver genopdaget og får den plads, de skulle have haft." 

"Det skarpe sort/hvide look giver fornemmelsen af en tidløs klassisk film, og tegningerne indfanger og udtrykker Queenies karisma, så man næsten ikke kan få øjnene fra hende."

- Litteratursiden.dk / Katrine Colmorn


5/6 stjerner

"Det var mit første møde med en graphic novel, men den voksede hurtigt på mig og kom til at understøtte historien og blev en virkningsfuld udtryksform."

"Illustrativt er det en lille perle, og jeg blev ganske duperet over, hvor mange følelser der kan kanaliseres ud med et sparsomt ordbrug - og måske derfor indkapslede historien sig hos mig i langt højere grad end ventet."

- Bogpassionisten / Instagram


"Det biografiske værk om en sort kvinde i en hvid mandsdomineret verden er en kæmpegave til tegneserieverden." 

"Det er et stærkt historisk værk, der anbefales til unge voksne."

bogoplevelsen / Instagram


5/5 stjerner

"Det her er første gang jeg læser en graphic novel til voksne, så jeg var meget spændt på den. Historien om Stephanie St. Clair fangede mig ret hurtigt, og jeg blev meget grebet af den. "Queenie - Harlems Gudmoder" er en rigtig spændende og barsk historie, om en virkelig sej kvinde."

- Adventuresofabooknerd / Instagram og blog


4/5 stjerner

"Tegningerne minder mig om linoliumstryk; det enkle udtryk uden en masse detaljer."

"Illustrationerne overdøver ikke teksten, men understreger og supplerer."

- Fuglebakkens_bogorm / Instagram


4/5 stjerner

"Jeg blev fanget af historien, og jeg kan ret godt lide den sort/hvide stil."

"Selve bogen er smuk og i rigtig lækker kvalitet med iøjnefaldende guldtryk på forsiden."

- Hyggegeek_litteratur / Instagram


4/5 stjerner

"Bogens fine illustrationer er holdt i sort/hvid, hvilket tilføjer et ekstra element til den historiske fortælling i forhold til stemning og atmosfære."

"Bogen er et spændende portræt af en stærk og fascinerende kvinde, som kæmper mod livets uretfærdige vilkår og som skaber sin egen skæbne."

- Maries_bogunivers / Instagram


5/6 'bogstakke'

"Der er styr på historien, som formidles, spændingen holdes hele vejen igennem og jeg følte, at jeg lærte meget om en badass woman, som jeg ikke kendte til før."

"Bogbanden giver 5/6 bogstakke og må sige tillykke til Forlaget Umpff, for deres valg af udgivelser so far."

- Bogbanden / Instagram


4/5 stjerner

"Jeg kom til at tænke på E.L. Doctorow, da jeg læste bogen – både fascinationen af gangsterverdenen i Billy Bathgate og interessen for den spirende sorte stolthed og modstandsvilje i Ragtime – og de to skabere formår dygtigt at kombinere tidsbillede med spændingshistorie. At bogen samtidig er med til at sætte lys på anderledes aktører, end vi er vant til, er kun et plus."

- Mest om bøger / Henrik Madsen


4/6 stjerner

"Tegneserien får en varm anbefaling herfra".

- Boggrippen / Instagram


"En fortælling, der giver stof til eftertanke, både i forhold til hvordan vi tænker på historien, men som også er en kommentar til vores egen samtid og den måde samfundet er skruet sammen på."
"Og så er det bare en uhyre flot bog at have liggende fremme - se nu bare den forside.. man får helt lyst til at bladre i den!"

- Pleasejustletmeread / Instagram


"Formen på fortællingen, der starter tæt ved slutningen og tager en masse ture tilbage i tiden, gør historien interessant. En vis spænding opretholdes helt til slut, mens Colombas vidunderlige sort-hvide tegninger bibringer en hel oplevelse i sig selv."

- Kulturmor / Instagram


4/5 stjerner

"Det nye tegneserieforlag, Umpff, har allerede profileret sig stærkt, selvom de kun har udgivet fire albums. Den seneste udgivelse, 'Queenie – Harlems gudmoder', et et meget flot og gennemarbejdet værk."

- Bogrummet.dk / Instagram


Udgivelser fra Forlaget Umpff fås dér, hvor du køber dine litteraturoplevelser. Se punktet forhandlere for liste.